Arbejdsprogram

Valgprogram for den kommende byrådsperiode

SF’s valgprogram er ikke et propagandaskrift, men en reel arbejdsplan for den kommende byrådsperiode

SF fremlægger gerne valgprogrammet fra 2009 til dokumentation for vores ambitioner.

Stort set alle vore valgløfter er gennemført!

Sundhedscenter, mange flere plejeboliger, flere handicapboliger, markant bedre ældrepleje, massive investeringer i energibesparende foranstaltninger, markante forbedringer i bus- og trafikforbindelser. Sideløbende har SF været økonomisk ansvarlig og har været en ledende kraft i forbedringen af Faxe Kommunes økonomi, så kommunen nu fremtræder som en sund og veldrevet kommune. En kommune der er klar til at tage krisens udfordringer op og dermed nye arbejdspladser og ny vækst og velfærd til gavn for dig som borger i Faxe Kommune.

Skoler

 

Ændringen af skolestrukturen medførte større klasser.

Samtidigt medvirkede SF dog til en væsentlig forhøjelse af timetallet for alle elever til vejledende timetal.

Næste store forbedring af skolen bør være en massiv forhøjelse af af lærerdækningen i indskolingen.

SF ønsker to-lærerordning i alle indskolingsklasser.

De sparede ressourcer ved ændringen af strukturen skal bruges til kvalitet i undervisningen.

Samtidigt vil vi bekæmpe alle forslag til nedlæggelse af skoler.

Børn

 

SF vil arbejde for en bedre personalenormering i alle dagtilbuddene. De nuværende normeringer er absolut minimumsnormeringer og giver simpelthen vores børn et alt for dårligt tilbud.

Herudover vil vi arbejde for, at der snarest etableres ensartede klubtilbud i hele kommunen for de større børn, herunder i Haslev.

At det ikke for længst er etableret i Haslev, er nærmest skandaløst.

Ældre

 

Igennem de seneste år er der tilført mange ressourcer til ældreplejen til gavn for vore ældre medborgere.

SF vil fortsætte udbygningstakten

og til stadighed have fokus på

bedre kvalitet i pleje og omsorg.

 

Vi arbejder for at få afsat store midler til udbygning af aktivitetsområdet.

Den høje standard i „Æblehaven“ i Faxe

skal udbredes til hele kommunen.

Klima og Miljø

 

SF har bevist, at gennemgribende investeringer i energirenovering og alternativ energi er profitabelt

for os alle i kommunen.

Derfor skal der satses på meget mere energi-renovering.

Som et helt nyt redskab ønsker vi at tilbyde gratis energirådgivning til

alle borgere og virksomheder.

Et tilbud der både tilgodeser fælleskabet,

men også den

enkelte borger.

 

Kultur og Fritid

 

SF ønsker en langt mere aktiv markedsføring af turisterhvervet.

Faxe Kommune har så attraktive naturværdier spredt ud over hele

kommunen, at der er grundlag for en sund og bæredygtig udbygning

af turisterhvervet.

 

Vi ønsker herudover etableret et „Kulturstrøg“ i Faxe by.

Kulturstrøget skal understøtte turisterhvervet i Faxe, ligesom det skal gøre torveområdet mere attraktivt for borgerne i Faxe.

Trafik

 

SF ønsker en cykelsti mellem Faxe og Karise etableret hurtigst muligt. Den voldsomme og tunge trafik mellem de to byområder

gør det helt uforsvarligt at færdes på strækningen som cyklist.

Herudover ønsker vi gennemført en forlængelse af Østre Ringvej

i Haslev under jernbanen. Jernbaneoverskæringen i Haslev er nu

så belastet af trafik, at der må handles hurtigt. En undergang vil

afgørende kunne aflaste jernbaneoverskæringen - ikke mindst

når der sker udvidelse af jernbanedriften.

 

Beskæftigelse

 

Krisen og den alt for høje arbejdsløshed har desværre også ramt vores kommune. Men

vi kan gøre meget for at modvirke de fatale følger for mennesker som bliver arbejdsløse.

SF kræver langt mere kommunal jobskabelse og en massiv satsning på uddannelse.

Vi stiller krav om kvalificeret støtte og hjælp til alle arbejdssøgende.

Herudover skal der fortsat satses på et attraktivt erhvervsklima, der kan trække flere

arbejdspladser til vores Kommune.

 

Erhverv

 

SF har gennem mange år talt for, at erhvervspolitikken skal være langt mere opsøgende og udadrettet. Faxe Kommune yder et millionbeløb til erhvervsfremme, men får alt for lidt for pengene. Kommune og erhverv

skal i fællesskab profilere erhvervsmulighederne i vores kommune.

Vi har et godt erhvervs-klima, mange veldrevne virksomheder og „Ecopark“

lige ved motorvejen mod København og Femern-bælt.

Faxe bør blive et kraftcenter for udbygning og innovation af erhvervslivet!